﻿SALME.
11.
Til Sangmesteren. Af David. Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: “Fly som en Fugl til Bjergene! 
Thi se, de gudløse spænder Buen, lægger Pilen til Rette på Strengen for i Mørke at ramme de oprigtige af Hjertet. 
Når selv Grundpillerne styrter, hvad gør den retfærdige da?” 
HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENS Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn; 
retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl; 
over gudløse sender han Regn af Gløder og Svovl, et Stormvejr er deres tilmålte Bæger. 
Thi retfærdig er HERREN, han elsker at øve Retfærd, de oprigtige skuer hans Åsyn! 
